PROJEKTLEDER

Oprettet: 08/02/2018

*  Entrepriseprojekter   * store solenergianlæg

Som ingeniør, produktions- og handelsvirksomhed søger vi konstant at have de rette kompetencer i vores team, og med et stigende aktivitetsniveau har vi behov for en erfaren projektleder til vores hovedkontor i Skørping.

Du får ansvaret for selskabets store projekter i størrelsen 5 – 100 mio. kr. til kunder i Danmark og i udlandet. I samarbejde med organisationen skal du sikre projekternes tekniske grundlag gennem udvikling, tilpasning og projektering af løsningerne, varetage indkøb, entrere med underleverandører og underentreprenører samt styre projekterne økonomisk, teknisk og ledelsesmæssigt. Du bliver ansvarlig for kvaliteten i alle projektfaser, og du har ansvar for opstart og overlevering af anlægget til kunden.

Vi har brug for en erfaren entreprise projektleder som kan tilføre ledelseskraft samt medvirke til den fortsatte udvikling af virksomhedens projektstyring. Du skal have nogle års erfaring med internationale entrepriseprojekter, gerne inden for vandværker, kloak/spildevand, rensningsanlæg, varmeværker, industrielle procesanlæg eller industrielle energianlæg. Du skal være ingeniør og du bør have relevant erfaring fra rådgivende ingeniørvirksomhed, producent af anlæg eller projektentreprenør.

Du skal samarbejde med kommercielle og tekniske kunder og kolleger, så ud over en stærk faglig profil skal du være en moden, rummelig og selvstændig person. Du må meget gerne have ambitioner om karriere, indflydelse og ledelse.

Du skal beherske engelsk på forhandlingsniveau, og det vil være en stor fordel hvis du også taler tysk.

Du tilbydes konkurrencedygtige ansættelsesvilkår.

Der er brug for din ekspertise nu, så send din ansøgning til Dalegaard Business Coaching A/S på cv@dalegaard.dk straks. Hvis du har spørgsmål inden du søger, kan vi kontaktes på telefon 87 89 70 00.
Enhver henvendelse behandles fortroligt.


Arcon-Sunmark A/S med hovedsæde I Skørping er en international ingeniør- og produktionsvirksomhed som udvikler komplette storskala-solvarmeanlæg til kunder i Danmark og udvalgte eksportmarkeder i Europa og oversøisk. Termisk solvarme er en gennemprøvet og velfungerende teknologi som anvendes af varmeværker, i industrielle procesanlæg samt i bygninger med stort forbrug af varmt vand. 

Arcon-Sunmark A/S har en særdeles solid position efter mere end 40 år i branchen og virksomheden har installeret mere end 80% af de  største anlæg i Europa. I 2016 installerede Arcon-Sunmark mere end 300.000 m2 solfangere bl.a. verdens største anlæg på mere end 150.000 m2 i Silkeborg.  Arcon-Sunmark A/S er ejet af VKR Holding A/S og beskæftiger pt. ca. 200 medarbejdere

Udfyld venligst vores online formular, hvis du ønsker at sende en ansøgning

Send ansøgning online