Minedrift kræver store mængder af energi til forskellige processer. En af dem er en elektrokemisk proces, hvor det er nødvendigt at opvarme vand eller elektrolytopløsninger for at optimere processen og således opnå højkvalitetskatoder. En af hovedvarmekilderne, der anvendes til at opvarme disse opløsninger, er dieselolie. Indtil for nogle år siden var Codelco’s Gabriela Mistral Division (tidligere Minera Gaby) ingen undtagelse og brugte dieselolie til at opvarme procesvandet.

Men i jagten på renere initiativer med respekt for miljøet, underskrev denne division af Codelco, en statsejet virksomhed og verdens største kobberproducent, så en kontrakt med Energia Llaima (Chile) og Arcon-Sunmark (Danmark). Den indebar, at dette konsortium skulle bygge og drive et solvarmeanlæg, som skulle levere 80 % af opvarmningen af det vand, der medgår til den elektrokemiske proces.

Loading map...
Nelson Salazar

Gabriela Mistral Division har haft som målsætning at sætte en ny standard i mineindustrien, og vi arbejder hver dag på at opnå og bibeholde denne standard. Pampa Elvira Solar, den mest kraftfulde solvarmeinstallation i verden, beviser det.

Nelson Salazar
Driftschef

NØGLETAL FOR ANLÆGGET

Solfangerareal (effektivt): 43,920m2
Antal solfangere: 2,928
Lagerkapacitet: 4,300m3
Andel af det årlige varmebehov: app. 80%
Beregnet max. kapacitet: 34MW
Beregnet årsproduktion: ca. 80.000MWh