EN FORDEL FOR ALLE

I stedet for at være på udkig efter et ubenyttet areal kan et godt alternativ være ganske enkelt at søge efter andre muligheder som f.eks. en gammel og måske endda forurenet industrigrund, der kan udnyttes til en bæredygtig solvarmeinstallation.

Trustrup-Lyngby Varmeværk er et meget fint eksempel på netop denne tankegang. Det viste sig, at et område lige over for varmeværket blev ledigt, idet en gammel fabrik der havde fremstillet minkfoder, uventet havde besluttet at nedlægge produktionen. Da varmeværket stod over for en modernisering var de hurtige til at gribe chancen – og fik fuld opbakning fra de lokale myndigheder (Norddjurs Kommune), som også kunne se fordelen i at slippe af med en forfalden fabrik og i stedet blive beriget med en vedvarende energiløsning.

Loading map...
Michael Melgaard Christensen

Både miljømæssigt og økonomisk giver det god mening at udnytte en gammel industrigrund eller andre ledige arealer til en storskala solvarmeløsnng. Vi har været meget grundige med vores analyser og beregninger.

Michael Melgaard Christensen
Driftsleder
Trustrup-Lyngby Varmeværk

NØGLETAL FOR ANLÆGGET

Solfangerareal (effektivt): 7.245m2
Antal solfangere: 575
Lagerkapacitet: 1.600 + 1.200m3
Andel af det årlige varmebehov: 30%
Beregnet max, kapacitet/dag: 5MW
Beregnet årsproduktion: 4.013MWh